Hvordan ansætter man en dygtig webudvikler?

Hvordan ansætter man en dygtig webudvikler?

Hvad er en webudvikler?

En webudvikler skaber, modificerer og vedligeholder hjemmesider. En webudvikler har ekstensiv viden indenfor forskellige kodesprog, som udgør byggestenene til de fleste hjemmesider du ser i dag.
Arbejdsområderne for en webudvikler kan blandt andet være at skabe hjemmesider og indhold ved hjælp af sprog som HTML, CSS og Javascript, at optimere hjemmesiders performance og indlæsningstid, serverkonfiguration, at ordne kompatibilitetsproblemer med forskellige browsere og back-end kode i forskellige web-app frameworks (se billedet nedenfor), administration af databaser hvilket inkluderer optimering, normalisering og at sikre dataintegritet. En dygtig webudvikler har viden om alle disse ting, måske endda mere, hvis de er særligt specialiserede.

Det er ikke alle webudviklere der arbejder på samme måde. For eksempel kræves det at en Microsoft .NET udvikler har viden omkring server-side udvikling og database administration. En PHP udvikler derimod, har intet behov for viden omkring databaser, da databaser slet ikke er en del af det sprog. PHP udviklere skaber udelukkende websites gennem CMS framework (Content Management System), såsom WordPress, Drupal Joopla! eller Plone, hvilket gør udviklingsprocessen meget mere simpel, da man ikke skal ændre back-end koden hver gang man skal lave en rettelse på hjemmesiden.

En mere kompleks hjemmeside bygget i JavaScript kræver dyb viden om JavaScript og objektorienteret udvikling. En større E-commerce-webside kræver dybere viden indenfor session management, user-authentication og optimering af sidens performance.

Hvordan hyrer man en dygtig webudvikler?

I Danmark kan det være svært at finde dygtige udviklere – eller udviklere generelt – da de er i høj kurs hos mange virksomheder. Det er en disciplin der bliver mere og mere brug for, og mængden af udviklere har svært ved at følge med. Det efterlader mange virksomheder i en endeløs søgen efter dygtige udviklere der kan varetage deres behov for god webudvikling.
Her er nogle tips til at finde de gode udviklere.

Det handler om at være på udkig. Nogle gange kan man finde lokale meet-ups for udviklere, hvor man kan snakke og stille fagrelevante spørgsmål til lokale udviklere. Flere virksomheder deler også ofte deres cases og projekter i form af marketingmateriale på deres hjemmesider eller blogs. Ligeledes findes der jobportaler som henvender sig udelukkende til udviklere.
Der er mange steder man kan finde en udvikler, også de dygtige. Det er dog ikke det der oftest er problemet. Problemet med at hyre udviklere, er at hyre dem. Vi foreslår, hvis man vil tage kontakt til en udvikler der allerede er i arbejde, at du træder med respekt for udviklerens tid, og eventuelle ønske om fortsat at blive i sit job. Lav kaffeaftaler, book møder, brug tid. At hyre en udvikler er ikke nødvendigvis klaret på en uge. Det kan tage lang tid.

Hvis du hverken har tid eller midler til at hyre en udvikler til din virksomhed, så foreslår vi at bruge en freelancer. En freelancer koster markant mindre, afhængigt af projektet, og er mere skalerbar. Det er et valg man bør overveje, da udvikling generelt anses som dyre timer.

Uanset hvilken vej du vælger at gå ned af er det vigtigt at forventningsafstemme. Man kan have brugt mange timer på at tilrettelægge et møde og finde frem til en person der vil mødes. Hvis personen bliver hyret og det så viser sig, at de fornødne kompetencer mangler, så er der blevet spildt rigtig meget tid for alle. Sørg derfor for, at opgaven kan løftes af udvikleren, og at der ikke bliver spildt tid på grund af manglende specialisering. Det er bedst for alle, hvis banen er kridtet op.

Overvejelser til når du hyrer en webudvikler

1. Hvilke krav har du til din hjemmeside?

2. Hvordan vil du have din hjemmeside til at fungere?

3. Hvem er din målgruppe?

4. Hvilke færdigheder kræves der af udvikleren for at skabe den ønskede hjemmeside?

5. Er der budget til at hyre en intern udvikler eller et hold?

6. Har du nok ressourcer og færdigheder til at lede medarbejderne på den rette måde? Overvej om freelancere ville gavne din situation bedre.

7. Hvis du har fuldtidsudviklere, har de så de fornødne færdigheder? Problemet med nyuddannede er, at der går mange ressourccer af til oplæring.

8. Hvis fastansat, hvilke ansvarsområder skal webudvikleren have, og kan udvikleren arbejde selvstændigt og eksekvere uden din godkendelse?

9. Hvordan vil den nyansatte passe ind i dit hold? Vil folk kunne koncentrere sig og have det godt sammen?

10. Hvis dine ansatte mangler viden, har du så ressourcer til at lære dem op i nye metoder og værktøjer, med ekstern hjælp?

11. Hvis du hyrer en freelancer – sørg for at der er nok tid til opgaven, så du ikke får et ufærdigt produkt tilbage, som du selv skal gennemarbejde.

12. Bør du have en plan B, hvis samarbejdet går galt, og projektet bliver lukket ned?

13. Hvor meget skal du være ind over det daglige arbejde hos webudvikleren? Det kan give mening at ansætte eller hyre folk som er erfarne nok, til at varetage de daglige processer selv.

14. Er webudvikleren up to date på relevante teknologiske værktøjer, eller sidder de fast med outdatede teknologier?

15. Er der sat personale af til at hyre nye medarbejdere? Hvis ja, hvem sørger så for den persons ansvarsområder i den krævende ansættelsesproces?

16. Er det nødvendigt at se et portfolio med tidligere arbejde ved ansættelsen?

17. Er der ressourcer til uforudsete hændelser, såsom sygdom eller skader, hvor medarbejderen ikke kan arbejde?

18. Skal udvikleren tænke over SEO? Hvis ja, har udvikleren den fornødne viden til at løfte opgaven?

19. Har udvikleren samme vision som dig, angående fremtidig udvidelse? Skal der bruges temaer der let kan udvides og modificeres?

20. Giver det økonomisk mening at ansætte lokalt, eller giver det mere mening at ansætte en udenlandsk webudvikler?

21. Skal webudvikleren bruges til fremtidige projekter? Det kan give mening at afklare med det samme, da udvikleren så har tid nok, og ikke skal arbejde mod en aggressiv deadline.

22. Er udvikleren bekendt med nye tendenser og bevægelser indenfor webudvikling, og hvordan de kan påvirke din forretning positivt og negativt?

23. Har du brug for en der tager ansvar udenfor webudvikling også? For eksempel support, projektledelse eller andre arbejdsopgaver der kan aflaste dine medarbejdere.

24. Hvis noget går galt, hvad skal du betale for? Lav en aftale om hvad der betales for. Er det tid brugt eller færdigt produkt?

25. Er dit firma ok med gratis billeder og ikoner, eller skal du have en licens til stockbilleder og video?

26. Har udvikleren arbejdet med et større kendt firma før?

27. Kan udvikleren arbejde under en skarp deadline, eller skal der holdes i hånden helt til døren?

28. Har du brug for en der kan skabe et logo, redigere billeder og andet grafisk arbejde?

29. Hvor er udviklerens prisniveau? Nogle tager for mange penge for middelmådigt arbejde, hvor andre tager fair priser for fantastisk arbejde.

30. Er udvikleren bekendt med dine konkurrenters hjemmesider, deres kendetegn og hvordan man skaber sådan en hjemmeside, hvis du ønsker noget lignende?

31. Har udvikleren en backup plan, hvis hjemmesiden bliver hacket eller hvis den skal tages ned til vedligeholdelse?

32. Hvordan vil du forhandle med udvikleren? Nogle tager priser pr. måned eller pr. time, hvor andre kan give dig lidt rabat, hvis du betaler dem for et helt års arbejde up front.

33. Er der noget der bekymrer dig omkring ansættelsen af en webudvikler? Hvordan vil du gå til det i ansættelsesprocessen?

Hvor meget koster en webudvikler?

Den bedste måde at snakke om pris på er, at spørge webudvikleren hvad de tager pr. time. Herefter kan du let vurdere om prisen er for høj eller for lav til dig. vær opmærksom på om udviklerens udsagn hænger sammen med hvad der er muligt at lave.
Hvis udvikleren f.eks sigter at dit projekt tager 20 dage med 500kr i timen, og projektet minimum tager 40 dage, så kommer du til at hæfte for mange ekstra timer, for at få dit projekt færdigt. Lav dit hjemmearbejde og undersøg hvad dit projekt kræver.

Alle disse ting bør du overveje når du finder en webudvikler. Det er f.eks også mere aktuelt at finde en der kender til de nyeste opdateringer frem for en der har mange års erfaring. Det er ikke altid prisen der udgør kvaliteten, men den specialisering og viden som udvikleren har med sig. Sørg for at din udvikler har viden nok til både at bygge din hjemmeside, men også vedligeholde den. Der skal være hænder nok, til hvis din hjemmeside går ned, eller hvis du bliver udsat for hacking.

Alle disse aspekter er med til at bestemme en pris på din webudvikler.

Den gennemsnitlige månedsløn for en webudvikler i Danmark er ifølge Jobindex 37.385kr.

SENESTE ARTIKLER

Vi sammensætter, du opskalerer

Vi samler dit offshore arbejdshold, administration, menneskelige ressourcer og giver dig en dedikeret europæisk kontaktperson så du kan fokusere på det du er bedst til – at vokse!

WeAssemble er her for at hjælpe dig

Lad os samle dit offshore udviklingshold. Har du spørgsmål til vores processer? Klar til at skalere dit hold? Udfyld formularen – så vil vores hold kontakte dig indenfor 24 arbejdstimer.